Ikast-Brande | Herning | Holstebro | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Nørre Vosborg Herregård

Nørre Vosborg Herregård

Vembvej 35
7570 Vemb
Tlf: 9748 4897 Fax: 9748 4896
Hjemmeside
Entré: o.18 år: 75 kr

Nørre Vosborg ligger i Vestjylland - 20 km vest for Holstebro. Herregården er en levende og dynamisk kulturcenter af internationalt tilsnit, der fremviser den ypperste kultur og kunst og placerer dette i en helhed med den omgivende natur og landskab.
Nørre Vosborg er også et samlingssted med hotel, restaurant og kursusfaciliteter, der drives af Familien Bühlmann.
Oplev, spis og sov her - alt i èn pakke med respekt for tiden, der svandt.

Nørre Vosborg er en unik herregård med 700 års historie bag sig. Hans Edward Nørregaard-Nielsen har med følgende citat ramt den særegne stemning Nørre Vosborg emmer af: "Nørre Vosborg er stedet hvor man kan strække sit indre menneske ud i fuld størrelse".
I 2004 gik man i gang med en omfattende restaurering og ombygning af herregården. I april 2008 åbnedes dørene så til den flotte nyrenoverede herregård.
Den unikke herregård Nørre Vosborg består af et firlænget borganlæg med bygninger fra fire forskellige århundreder, som rummer en række herregårdsstuer, riddersal, konferencelokaler og restaurant, samt ladegårdsanlægget med café, multisal med plads til 400 siddende gæster, store udstillingslokaler og 56 hotelværelser. Ved restaureringen er der blevet lagt stor vægt på at bevare det ydre udtryk, og alt er blevet gået til med nænsom hånd. Målet har været at gøre Nørre Vosborg til et kulturelt kraftcenter med eget hotel og restaurant. Et mødested hvor kulturlivet og erhvervslivet kan få gensidig inspiration.

Området omkring herregården Nørre Vosborg byder på aktiviteter som vandreture, fiskeri og golf. Den nærliggende Nissum Fjord og nogle af de omkringliggende områder er et beskyttet vildtreservat med mange unikke planter og dyr. Vemb Station er kun 2 km væk. Se www.nrvosborg.dk for åbningstid, da disse varierer efter sæson. Der kan aftales særskilt rundvisning på andre dage end de annoncerede. Ring og hør nærmere på 97 48 48 97



Viser 45 events fra/efter 19. mar. 2025

Martin Kanstrup "en Bette Show"

Lørdag den 4. oktober 2025, kl. 20.
Pris: Entré: 295-1270 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
"EN BETTE SHOW". En Komisk Musikalsk Rejse Gennem Hverdagen. Mød Martin Kanstrup, entertainer, trubadur og spillemand, der med sit unikke mix af musik og humor har indtaget den danske komikscene.
Inspireret af legender som De Nattergale, Allan Olsen og Niels Hausgaard, har Martin formået at skabe et show, der både underholder og berører.

Med sit tidligere show "TRÆLS" har Martin løftet sit navn til nye højder og leveret udsolgte forestillinger over hele landet, hvor mere end 22.000 billetter er blevet solgt på rekordtid. Nu inviterer han publikum ind i en verden fyldt med musikalsk hverdagspoesi, der får både mænd og kvinder til at grine og genkende sig selv i hans anekdoter.

I Martins univers bliver hverdagen til komedie, hvor han deler finurlige fortællinger på thybomål. Han får både kvinder til at grine af mænd og mænd til at grine ad sig selv, mens han tager os med på en rejse gennem sit liv, der byder på sjove observationer og skæve karakterer.

" I en tid, hvor humorister ofte skal gå på æggeskaller, er Martin Kanstrup et befriende bekendtskab," lyder det fra begejstrede fans.

Hans shows rummer alt fra fællessang til skarpe iagttagelser, der eksemplificerer livet derude - hvor en mand elsker sin kvinde Grethe, fordi hun kan bakke med en trailer, og hvor venskaber kan komme i krise, når Leif pludselig får en kæreste.

Martin har med sin humor og charme også formået at tiltrække tusindvis af følgere på sociale medier, hvor han deler små, hverdagslige videoer, der får seerne til at trække på smilebåndet. Fra historier om hæmorroider til venskabelige kriser i garagen, formår han at gøre hverdagens banalitet til noget ekstraordinært.

Så er du klar til en oplevelse fyldt med latter, musik og skæve indblik i livet?
Gå ikke glip af chancen for at opleve Martin Kanstrup live - en entertainer, der med sine sjove og hjertevarme fortællinger vil sætte gang i både latter og eftertænksomhed
Vis kort
18 Okt Andet

Fortællefestival på Nørre Vosborg

Lørdag den 18. oktober 2025, kl. 09.
Pris: Entré: 250 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Fortællefestival 18. 19. oktober 2025. NYE BEGYNDELESR. Valget faldt på Trine Ebbensgaards forslag "Nye begyndelser". Her giver Trine sit forslag nogle ord med på vejen:

"Nye begyndelser kræver mod.

Nye begyndelser er for alle aldre.

Nye begyndelser er for alle livssituationer og nye begyndelser kan ændre de situationer, de opstår i asken af.

Sæt ild i bålet og mærk efter om der er en ny begyndelse på vej.

Oplev glæden ved at se den folde vingerne ud og fortæl os om den.

Eller hvad er dit take på årets emne?

Jeg glæder mig til sammen at høre om nye begyndelser på årets fortællefestival i det fællesskab, der gav mig mod på en ny begyndelse. "
Vis kort
22 Nov Rock/Pop

Julie Berthelsen - Nordstjerne

Lørdag den 22. november 2025, kl. 20.
Pris: Entré: 295-1270 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Julie byder indenfor til en julekoncert, hvor vi sammen skal nyde julestemningen. og varmen omkring julen fra Danmark, Grønland og resten af verden. Julie Bertelsen & Nordstjerne er en intim og smuk vokalbaseret koncert,. Akkompagneret af hendes dejlige orkester og dygtige korsanger

Julie synger julen ind med noget gammelt og velkendt, fortolket på en ny måde, samt nogle mindre kendte- men helt særligt smukke julesange. Vi skal endnu tættere på hinanden med varme personlige historier og en julerød tråd, som får os alle i den rette julestemning. Julie blev taget rigtig godt imod allerede i 2018 med sine "Nordstjerne" julekoncerter, hvilket for hende var en juledrøm der gik i opfyldelse. Hun formåede med sin store erfaring at skabe en stemningsfuld ramme om julen, som for hende står for næstekærlighed, hjertevarme, og hvor samling af familie og venner er i højsædet. Med denne julekoncert vil Julie igen i år give sit bidrag til at lade julefreden sænke sig, til at julemåneden forbliver det tidspunkt på året, hvor vi alle kan få lov til at puste lidt ud, kigge hinanden dybt i øjnene og minde hinanden om, hvor meget vi holder af hinanden og hvor godt vi har det
Vis kort
23 Jan Andet/Ukendt

Anders & Bent Bro

Fredag den 23. januar 2026, kl. 20.
Pris: Entré: 280 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Vis kort
21 Aug Foredrag

Anders Wotmann FAR til 2

Fredag den 21. august 2026, kl. 20.
Pris: Entré: 295 kr Køb/bestil billet
Nørre Vosborg Herregård,
Vembvej 35, Vemb
Anders Wortmanns første comedyshow FAR gik over al forventning. I starten var der kun sat 4 shows med knap 1200 billetter til salg, men Anders og FAR gik, med sine sjove fortællinger og sange, lige i hjertet - og ikke mindst i lattermusklerne - på publikum. Så turnéen voksede sig større, og det blev til over 50 forestillinger med i alt 16.879 glade, grinende og grædende gæster

"Vi havde ikke regnet med at blive taget så godt imod. Det har været helt overvældende - tusind tak til alle, der gav os en chance, og mange, mange tak for alle hilsner og søde tilbagemeldinger. Det har varmet utrolig meget" udtaler Anders & Far.

Det har givet lyst til mere, og derfor er Anders nu tilbage med FAR til 2, hvor familieuniverset udvides - helt biologisk - og nye hverdagsoplevelser får et humoristisk spotlight
Vis kort
Download denne liste som pdf